Peter Ortmann Nielsen, 1943 - 2023
Onsdag d. 13. september 2023 fylder vognmand og entreprenør Peter Ortmann 80 år.
Det har altid været biler, der har været i fokus for Peter Ortmann. Som sine to ældre brødre, var Peter en aktiv del af familien P.O. Nielsens transportvirksomhed fra en ung alder. Senere stiftede Peter sammen med sin hustru Henny, Vognmands- og entreprenørvirksomheden Peter Ortmann ApS, der blev drevet i næsten 30 år fra forskellige adresser i Gentofte Kommune, senest fra Mesterlodden 15.
I 2018 overdrog Peter og Henny vognmandsforretningen til sønnen Henrik, som selv har været aktiv i transportbranchen i mange år.
Peter nyder sit otium med havearbejde i hjemmet i Skovshoved og i sommerhuset ved Gilleleje. Der er dog stadig tid og lyst til at arbejde med lastbiler, for Peter har sammen med sin bror Jan et renoveringsprojekt med istandsættelse af en Bedford årgang 1948.
Fødselsdagen fejres på dagen med en reception for familie, venner og samarbejdspartnere på Mesterlodden 15, Gentofte.